Naturmødet i Hirtshals 2024

Fuldmåneceremoni, foredrag og familienaturyoga 23.-25. maj 2024

Foredrag i Stand # 13 fredag d. 24.5.

(Foreningen af udendørsterapeuter)

kl. 10.30 -11.00 og

kl. 12.00 - 12.30:

Narrativ, naturbaseret sundhedsfremme med diabetesramte tyrkiske kvinder i Danmark.

Arrangør: Blaakildes Natur & Yoga v. Anne Leonora Blaakilde

Andelen af diabetespatienter er højere blandt indvandrere i Danmark end blandt etniske danskere. Vi er to forskere fra Center for Sundhedsfremmeforskning på RUC, som i efteråret

2021 udførte et pilotprojekt finansieret af Steno Diabetes Center Sjælland med diabetesramte tyrkiske kvinder. Anne Leonora er både lektor ved RUC og ejer af Blaakildes Natur & Yoga, som tilbyder naturyoga og naturterapi for mange forskellige grupper. Anne Leonoras dobbeltrolle brugte vi i forskningsprojektet til at invitere de tyrkiske kvinder ud i naturen for at sanke og snakke, dyrke yoga, spise sammen og prøve forskellige naturterapeutiske øvelser. Kvinderne talte intet eller dårligt dansk, så hele projektet foregik med tolk. Naturmøderne blev suppleret med livshistoriske interviews hjemme hos kvinderne.

I dette foredrag vil Anne Leonora fortælle om projektet, forløbet og resultaterne.

 

Fuldmåneceremoni

Arrangør: Blaakildes Natur & Yoga v. Anne Leonora Blaakilde

Torsdag d. 23.maj kl. 22.30 - 24.00

Mødested på Solnedgangspladsen

Aflyses ved dårligt vejr

Fuldmåneceremoni med bevægelser, ritualer, magi og meditation knyttet til netop denne årstid og måne i Skytten.

Husk tøj til vejret og gerne en yogamåtte og tæppe eller sovepose.

 

Familienaturyoga på Stranden

Arrangør: Blaakildes Natur & Yoga v. Anne Leonora Blaakilde

fredag d. 24.maj kl. 15.00 - 16.00

Mødested på Husmoderstranden

Aflyses ved dårligt vejr

Kalder børn med (bedste)forældre til familieyoga på stranden! Vi leger, bøjer og strækker, puster og pruster, ligger i yogasøvn og mærker regnbuestøv. Prøv fx kringlen, yogaknappen, yogi-eden, og lad os lave en lotus sammen. Mærk hvor dejligt det er at lave yoga sammen udendørs i familien.

Medbring yogamåtte til både børn og voksne.

Alder: Børn 5-11 år

Voksne 18-99 år